Om Dhaba

“Kærlighed er mit brændstof. Det er den vigtigste ingrediens i Dhaba og mit arbejde med det indiske køkken” 

– Enayatullah Safi, Grundlægger af Dhaba

 

Fra vores køkken til dit

Det indiske køkken er fuld af kompleksitet og kontraster. Uendeligt rigt på farver, smagsnuancer og kultur. Alt dét vi er forelskede i, og beskæftiger os med hver dag hos Dhaba. Og dét vi gerne vil dele med alle vi har til bords.

Vores Dhaba-produkter er født ud af drømmen om at gøre det nemmere og mere tilgængeligt at samles omkring indisk madlavning. Også for jer derhjemme. Selvfølgelig, uden at gå på kompromis med kvaliteten eller kærligheden til retternes oprindelse.

Vi håber at du vil smage, snuse og se dig varm på vores udvalg af krydrede varer og dele dine egne indisk-inspirerede retter med dem, du holder af.

Velbekomme!

 

Måltid for Måltid

Hos Dhaba ser vi mad som et fantastisk værktøj til at komme vores forskelligheder og fællesskaber nærmere. Til at krydse kulturelle barrierer og bringe os sammen. Men et godt måltid er også en menneskeret, vi har det med at tage forgivet i denne del af verden.

Siden vores rejse begyndte, har vi arbejdet på at dele ud af den varme, gæstfrihed og ukuelige madkærlighed, som dagligt inspirerer os i den indiske kultur. Derfor har vi iværksat Måltid For Måltid, som sørger for, at vi giver lidt tilbage. Især til dem, som ikke har så meget som os selv.

Lige nu samarbejder vi med en skole i den Indiske by Pushkar, hvor vi donerer 2 kr, når du køber et Dhaba-produkt her på siden. Det svarer til, at én person kan få sig et varmt hjemmelavet måltid.